Netværks- og inspirationsdag for korledere - sundhedssang

Sangens Hus inviterer d. 4. september til inspirationsdag for korledere, der arbejder med sang som sundhedsfremme. På dagen kommer eksterne oplægsholdere og deler ud af deres viden og konkrete repertoire, forskere præsenterer det vidensmæssige grundlag for at bruge sang til sundheds- og trivselsfremme, og der vil være god tid til vidensdeling og sparring mellem deltagerne.
Vi får på dagen besøg af sanglærer, psykoterapeut og lungekorleder Gitte Frank, fysioterapeut, hjernetræner og SANS-instruktør Linn Busch samt musikterapeut Trine Hestbæk, der har særlig viden om demensområdet. Derudover bidrager Sangens Hus’ egne sangkonsulenter til undervisningen. Så uanset om du arbejder med sundhedskor, neurokor, lungekor, Parkinsonkor, afasikor, sang for psykisk sårbare eller andre målgrupper, vil du få en masse viden, konkret repertoire og kollegial sparring med hjem.
Kurset foregår på det skønne Kulturhotel ’Højhuset’ i Herning d. 4/9 kl. 10:15-15:45. Det koster 395 kr. for hele dagen inkl. forplejning.
Forplejningen er vegetarisk - der kan oplyses kosthensyn ved tilmelding.
Du kan se programmet, samt læse mere om oplægsholderne her.
Sangens Hus forbeholder sig retten til at aflyse arrangementet ved for få tilmeldinger.
Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristens udløb. Ved afbestilling efter tilmeldingsfristen faktureres det fulde beløb.
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 4. september 2026 kl. 09:45 til 15:45
Tilmeldingsfrist Mandag d. 24. august 2026 kl. 12:00
Sted
Højhuset Kulturhotel
Højskolevej 11
7400 Herning
Arrangør
Sangens Hus
Tlf. +45 30573041
lsk@sangenshus.dk
Indlæser