Hop til hovedindholdet

Sangens Hus logo

Morgensangskursus: Godt i gang med morgensang


 
På vores morgensangskursus GODT I GANG MED MORGENSANG får du praksisnære redskaber til morgensang fra Phillip Faber, Musiklærerforeningen og Sangens Hus. Og du får hjælp til at få det omsat til praksis på din skole.
Vores morgensangskursus er til alle lærere og pædagoger, som gerne vil arbejde med morgensang, uanset erfaring og niveau. 
 
 
 
KURSUSDAGEN
På kursusdagen møder du vores dygtige undervisere Phillip Faber, Karen Kjær Johansen fra Musiklærerforeningen, Lise Munck-Alstrup og Astrid Steen Noringriis fra Sangens Hus. De giver dig grundlæggende viden og metoder præsenteret praktisk og ”på gulvet”. Du bliver klædt på til at give morgensangen de bedste forudsætninger, så den bliver en positiv og engagerende del af skoledagen og en del af din skoles kultur.
Du får desuden konkret materiale med hjem til at fortsætte indsatsen med morgensang på den lange bane.
 
 
SPARRINGSBESØG PÅ DIN SKOLE
Som noget særligt tilbyder vi et sparringsbesøg på din skole efter kursusdagen, hvor du kan få 1:1-sparring og input til skolens morgensangspraksis og de praktiske værktøjer, du har lært på kursusdagen. Sparringsbesøget varetages af en sangkonsulent fra Sangens Hus. Der udbydes et begrænset antal besøg fordelt på de enkelte regionale kurser, som fordeles efter først til mølle-princippet.
 
 
PRIS
Prisen for kursusdag, skolebesøg og materialepakke er i alt 6.800 kr. ekskl. moms (3.500 kr. for kursusdag og materialer / 3.300 kr. for skolebesøg). Din skole kan søge midler til at dække deltagergebyret i statens pulje til morgensangsskoler. Find mere info ved at klikke 'Læs mere' på de enkelte kursusdage nedenfor.
 

Arrangør:
Sangens Hus, +45 20600827, kontor@sangenshus.dk
+

Aalborg

+

Herning

+

København

+

Middelfart

+

Ringsted